Skub-metoden og foretagsomhedsdidaktik
Personlige kompetencer kan læres!
Skub-metoden er en empirisk og teoretisk underbygget model, som beskriver 7 strategier, undervisere, vejlerede og ledere kan benytte, hvis ønsket er at fremme foretagsomhed og handlekraft. Strategierne beskriver, hvordan man kommer fra tanke til handling.
Skub-metoden beskriver 7 strategier for at sikre, at faglig viden bliver omsat til handling
Disse er:
Succesoplevelser
Næste bedste skridt
Selvindsigt og refleksion (ofte beskrevet som Styrker og Motivation)
Mod til at fejle
Ændring af vaner
Rollemodeller
Anerkendelse for handling
Et skub er den aktivitet, som bevirker, at teorier og tanker bliver omsat til handling. Modellen beskriver bevægelsen fra at have viden om noget til at have en visualisering om at handle på baggrund af tanker og endelig over til, at der gennem et krav om handling – et skub - er sket en forandrende handling. Den forandrende handling sætter en refleksion i gang om, hvordan handlingen kan forbedres og forandres, hvad der igen former nye tanker og visualiseringer om handlinger, som skal skubbes til forandrende handlinger osv.
Summeres disse 7 strategier op, beskrives vigtigheden af, at man oplever:
Succesoplevelser handler om at vi lykkes med noget svært! Vi opbygger vores handlingstillid (Self-efficacy), ved at opleve mange succeser med noget vi oplever er svært. Måden at opnå mange succesoplevelser på, er at bryde det uoverskuelige og farlige ned i kortsigtede og realistiske mål, hvor man tager mange små skridt i en erkendelse af, at kontrol kun eksisterer i meget korte tidshorisonter. Hver gang man har fået en succesoplevelse, er det vigtigt, at det særligt virksomme i denne handling præciseres. På den måde bliver de enkelte succesoplevelser til en refleksiv evne til at kunne gentage de mikrohandlinger, som har understøttet succesoplevelsen af mod og handlekraft.
For at blive mere foretagsom er det vigtigt at man ikke oplever at nye handlinger er uoverskuelige og umulige. En nyttig måde at vejlede/undervise/lede på kan være at udnytte de ressourcer vi allerede har til rådighed og hele tiden spørge ”hvad er mit næste bedste skridt”. På den måde kan vi udnytte de midler, vi har tilgængelige optimalt. Vi har altid kontrol over - og kan udnytte: ”hvem vi er”, ”hvem vi kender” og ”hvad vi ved”. At arbejde seriøst og målrettet med at oparbejde viden om egne ressourcer, er en vigtig forudsætning for at opøve handlekraft og mod. Her tænkes ikke blot på, hvem vi er, og hvad vi ved som fagpersoner, men hvem vi er og hvad vi har af viden i det hele taget.
Selvindsigt og evne til at reflektere over de handlinger, vi foretager, er vigtige forudsætninger for, at vi kan gentage det, som har fremmet foretagsomhed. Vejen til selvindsigt er mangfoldige. Nogle bruger personprofiler andre Karakterstyrkeprofiler. Det grundlæggende er, at vi er opmærksomme på, de ting vi er indre motiveret for og som giver os energi og nærer os. Alt det som opleves meningsløst skal vi jo netop ikke handle på! Derfor er det vigtigt at vide, hvad vi har lyst til at lave på en søndag, hvor ingen kigger på os!
Modet til at fejle er en forudsætning for, at vi tør vise noget frem og få vigtig feedback, som ofte øger kvaliteten af produktet/processen. Underviseren/vejlederen/lederen skal skubbe de studeren-de/elever/kursister/medarbejdere til at vove handling før alt er 100 % perfekt så man kan høste en succesoplevelse. Derved kan vi undgå at lade fejl hæmme vores lyst til at prøve nye muligheder. Når vi oplever, at frygt lammer os og gør os ude af stand til handle, er det fordi vi har indkodet negative markører af bestemte handlinger. Accepten af, at vi skal øve os for at lære noget, er særdeles vigtig i usikre entreprenørielle læringsformer. Vi kommer til at begå fejl, og hvis vi venter til vi er helt sikre på at en metode er perfekt, kommer vi ofte ikke til at handle
De oplevelser vi har af, at noget er farligt og utrygt, kan ændres. Vi ændrer vaner ved, at vi gradvist eksponeres for positive oplever. Hvis vi skal træne foretagsomhed, skal der tilrettelægges mange små succesfyldte mikrohandlinger med at gøre noget nyt. Hvis vi udsætter mennesker for en for stor udfordring, er faren, at de tolker og husker oplevelsen som ”det der med at kontakte fremmede - det er helt sikkert ikke noget for mig”. Men de har bare ikke trænet det særlige, som er svært i netop denne situation. Personlige kompetencer skal trænes på lige fod med faglige kompe-tencer.
En mulighed for at engagere og skabe grobund for lyst til handling er at bruge rollemodeller, som evner at skalere det svære ned i øjenhøjde og som samtidig er gode forbilleder. En god rollemodel fortæller om de allerførste svære skridt og hvor svært det var – ikke hvor let det var!
Sidst, men ikke mindst skal omgivelserne understøtte en kultur, som gør det attraktivt at være foretagsom – hvilket også indebærer, at eksamen, ledelse og vejledning skal anerkende foretagsomhed. Dette kan eksempelvis indebære, at man indskriver de foretagsomme læringsmål i undervisningen, som eksempelvis: ”evne til at identificere muligheder”, ”evne til at handle på ideer” og ”evne til at omforme ideer til målrettede aktiviteter i en værdiskabende kontekst. I en ledelses eller vejlednings kultur vil det være vigtigt, at man har gjort sig klart, hvilke tegn på foretagsomhed man ønsker at anerkende. Det vigtige er her at det som får lys vokser!
